Kunde.flexfone.dk er jeres selvbetjeningsportal.
Hos Flexfone får I et kundelogin, der giver adgang til en selvbetjeningsportal, hvor I selv kan holde styr på jeres abonnementer og forbrugsstatistik.
Få det økonomiske overblik over jeres telefoniløsning på kundeloginets forbrugsoversigt. Her kan I både se forbruget for hele virksomheden og for hver enkelt medarbejder.
Forbruget er fordelt mellem mobil og fastnet, så I hurtigt og nemt kan skabe et overblik.
I har flere filtre, oversigter og statistikker til rådighed, så I kan få præcis det forbrugsoverblik, som I har brug for.
For hvert enkelt nummer, har I mulighed for at styre om det f.eks. skal benyttes til opkald til og fra udlandet, roame data i udlandet og benytte overtaksterede tjenester såsom afstemninger, konkurrencer og indsamlinger.
I bestemmer selv, om I vil lade jeres medarbejdere streame serier på badeferien eller blot skal have telefoni på forretningsrejsen.
I kan hurtigt ombestemme jer, hvis en kollega i udlandet får akut behov for kommunikation til omverdenen.
Hvis I ønsker det, kan I også dykke endnu længere ned i jeres forbrug. For hver enkelt medarbejder og nummer, kan der ses en specifikation for udgående samtaler, dataforbrug og afsendte SMS og MMS.
Der kan være situationer, hvor der er behov for at kunne dokumentere brugen af firmabetalt telefoni - her kan I gå i detaljen.
Er man i tvivl, om et nummer bliver misbrugt eller et SIM-kort er blevet stjålet, kan man hurtigt se, hvad der foregår.
I kan nemt skabe et overblik over medarbejdernes abonnementer og eventuelle tilkøb. Ved at klikke på den enkelte medarbejder i forbrugsoversigten, vises der forbrug for det enkelte abonnement.
Se på en overskuelig måde, hvor meget den enkelte medarbejder har talt i telefon og brugt af data.
I kan nemt vurdere om medarbejderen har den rette abonnementssammensætning eller skifte til et andet.
Hvis en medarbejder mister eller får stjålet sin telefon, er det vigtigt at kunne reagere hurtigt og spærre nummeret for at undgå misbrug.
Med et totalforbrug på tyverispærringsoversigten, kan det hurtigt vurderes, om et nummer oplever unormalt højt forbrug.
Når det rette nummer er fundet, tager det kun to kliks at spærre det. Vi sender et nyt SIM-kort, hvis det er et mobilnummer, der spærres.