- Alle funktioner
- NUMMERSERIE
En nummerserie består af en række telefonnumre, der ligner hinanden, idet nogle af cifrene er ens.
Mangler du en nummerserie?
Tidligere var det meget udbredt at have en nummerserie, der dannede et system for telefonnumrene i virksomheden, idet hovednummeret f.eks. endte på cifrene 00 og direktørens på 01 osv. og at lokalnumrene fulgte samme system.
På grund af udviklingen indenfor telefoni og den teknologiske udvikling generelt er det ikke længere muligt at få de helt klassiske og attraktive nummerserier med mange ens cifre og f.eks. 70-numre. Det skyldes bl.a. den store konkurrence mellem teleselskaberne, som har medført mange flytninger af numre fra et selskab til et andet men også muligheden for frit at vælge mellem ledige numre, hvilket har betydet, at nummerserierne efterhånden er blevet brudt eller er optagede.
I dag har nummerserierne dog heller ikke den samme værdi som tidligere. Med nye teknologier som bl.a. ringeprofiler kan du nemlig sørge for, at alle medarbejdere ringer ud med samme telefonnummer, og derfor er virksomheden ikke afhængig af, at numrene er letgenkendelige. Derudover er der også udviklet smartere måder, hvorpå man internt kan holde styr på telefonnumrene - Man kan f.eks. benytte en fælles kontaktbog.
Mobil-nummerserie fra Flexfone
Mangler du en nummerserie, hjælper vi gerne med at finde den, der passer bedst til netop din virksomhed. Vi tilbyder både nummerserier til mobil og fastnet i det omfang, det i dag kan lade sig gøre.
Det koster ikke noget at få telefonnumre fra samme nummerserie fra Flexfone, men ønsker man at reservere en mobilnummerserie, koster det en smule pr. inaktive reserverede telefonnummer.
Vi flytter også gerne dine eksisterende nummerserier og dit hovednummer, hvis du ønsker at blive Flexfone-kunde.