Kommunikationsmedarbejder med flair for content marketing

Brænder du for digital kommunikation og kan producere værdifuldt content, der genererer brandvarme leads? Så er det netop dig, vi søger som vores nye kollega.

Dit nye job

Som vores nye kommunikationsmedarbejder, bliver du en del af et lille team af kommunikations- og UI/UX-folk, som sammen står for at designe vores produkter og styre vores kommunikations- og marketingstrategi.

Hos Flexfone sætter vi en ære i at levere markedets mest brugervenlige telefoniløsning til virksomheder, og én af dine vigtige opgaver bliver at udtænke og producere værdifuldt content om vores produkt ud fra et grundigt kendskab til vores målgrupper.

Erhvervstelefoni kan nemt gøres kompliceret, men det behøver det ikke at være. Derfor skal dit content være letforståeligt og SEO-venligt, og du skal derfor sætte dig ind i, hvad Google skal fodres med, for at lægge os øverst i søgeresultaterne.

Primære opgaver

Som digital blæksprutte hos Flexfone, vil du få chancen for at arbejde med rigtig mange forskellige opgaver, systemer og platforme. Udover nedenstående områder, vil du også arbejde med diverse ad-hoc kommunikationsopgaver.

Content

Producere content til f.eks. landing pages på Flexfone.dk, blog eller SoMe-kanaler

SEO

Optimering af SEO på Flexfone.dk, ved hjælp af søgeordsanalyser

Video

Udarbejdelse af hjælpevideoer, produktvideoer eller kundecasevideoer

Nyhedsbreve

Skrive nyhedsbreve til kunder og samarbejdspartnere om drift eller nye funktioner

Inbound marketing og marketing automation

Hvis du interesserer dig for inbound marketing og marketing automation, så læs endelig videre. Det gør vi nemlig meget i hos Flexfone.

Vi har lavet et stort setup til netop dette formål, så der er rig mulighed for at skabe content med de rette budskaber, som gerne skulle få kunderne til at konvertere.

Det vil derfor kun være et plus, hvis du har stiftet bekendtskab med værktøjer som f.eks. Hubspot, men det er ikke et krav.

Der er ikke langt fra tanke til handling hos os, så hvis du har en god idé til et nyt budskab, vil du få masser af frihed til at teste det af.

Hvem er du?

Lad os bare være ærlige! Hvis du gerne vil kommunikere gennem emojis på Instagram eller arbejde med Influencer Marketing, så er det nok en anden stilling, du skal søge. Hvis du derimod gerne vil arbejde bredt med kommunikation og marketing målrettet B2B-markedet, så læs endelig videre.

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse indenfor f.eks. kommunikation eller marketing og desuden kommer med 1-3 års erfaring fra en lignende stilling. Derudover kan du svare JA! til følgende:

  • Du kan se dig selv i rollen som “blæksprutte”, og trives med mange forskelligartede opgaver
  • Du brænder for at producere relevant content og har styr på din sproglige værktøjskasse
  • Du er ansvarsfuld og arbejder strukturet og selvstændigt
  • Du har en naturlig nysgerrighed for teknik og it og kan lide at fordybe dig i et stykke software

Vi forventer ikke, at du er en nørd (i ordets positive forstand), men at du ønsker at lære vores produkt at kende og bidrage til, hvordan vi skaber godt og værdifuldt kommunikation til alle vores stakeholdere. Derudover er det en stor fordel, hvis du har erfaring med Office 365, Microsoft Teams og Hubspot, men det er ikke afgørende.

Vi tilbyder

Som vores nye medarbejder får du rig mulighed for at få hands-on erfaring med en bred palette af kommunikations- og marketingopgaver.

Du vil få mulighed for at tænke kreativt og løsningsorienteret, og du bliver en del af en dynamisk virksomhed med en flad struktur, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Vi tror på sund vækst, og vores Gazellepriser i 2016, 2017 og 2018 vidner om, at vores strategi fungerer.

Udover oplevelsen ved at være med til at skabe noget stort, kan vi tilbyde dig:

  • En attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
  • Pension
  • Telefoni og internet
  • Kantineordning med morgenmad og frokost
  • Fitnessordning
  • Uddannelse
  • En aktiv personaleforening

… og 40 nye kollegaer, som glæder sig til at tage godt imod dig.

Lyder det interessant?

Hvis ja, så send din motiverede ansøgning og CV til [email protected] snarest muligt, da vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Har du spørgsmål eller ønsker mere information, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationskoordinator Jesper Frølund på [email protected] Alle ansøgninger behandles fortroligt.

Vi er
…et danskejet teleselskab med base i Skanderborg. Flexfone udvikler teleløsninger til erhvervsmarkedet, som alle afsættes igennem et stærkt forhandlernetværk. Siden Flexfone blev stiftet i 2011, har der været en massiv vækst – hvilket har resulteret i, at Flexfone i dag servicerer mere end 40.000 brugere og beskæftiger ca. 40 medarbejdere. Denne vækst er opnået igennem et brugervenligt og innovativt produkt, som vi kontinuerligt forbedrer. Se eventuelt mere her på flexfone.dk.