Voice over Internet Protocol
Gemt i forkortelsen VoIP findes de to hovedelementer voice og internet og konceptet kan forsimples til denne ide: tale over internettet. I slutningen af forrige århundrede foregik stort set alt telefoni gennem kobberkabler i jorden og internettet “lånte” plads på disse kabler, hvilket gjorde, at man ikke kunne tale i telefon samtidig med, at man var på internettet.
Under 20 år senere er det den anden vej omkring - nu låner telefonien internettets forbindelse, men denne gang foregår begge dele uden udfald. Teknologien går i korte træk ud på at lyden, som indtales i telefonen, komprimeres i små pakker, som sendes via internettet til modtageren af opkaldet og vice versa.
Det smarte ved at gøre dette over internettet er, at omkostningerne er væsentlig lavere end at sende data gennem de vante kobberledninger.
Hvad kræver IP-telefoni?
Langt de fleste moderne internetforbindelser kan uden problemer håndtere IP-opkald fra et mindre antal medarbejdere, men jo flere medarbejdere og jo mere tryk, der er på fx streaming eller filsynkronisering jo større båndbredde er nødvendig. Derfor er det en god ide at sikre sig en dedikeret linje på internetforbindelsen til telefonien - også kaldet Quality of Service (QoS).
Derudover kræves der et håndsæt, forstået i bredest mulige forstand - det være sig en bordtelefon der understøtter IP-telefoni, eller en softphone på en hjemmeside eller app.
Disse håndsæt skal opsættes i henhold til leverandørens vejledning og sidst men ikke mindst, skal man have en telefonileverandør, som kan levere telefonilinjen. Uden sidstnævnte vil det ikke være muligt at ringe til telefonnumre på det analoge telefonnetværk.
Telefonsystem og funktionalitet
IP-telefoni er ikke som udgangspunkt beriget med funktionalitet som telefonkøer, tastemenuer etc. Hertil skal der opsættes en såkaldt PBX. Du kan læse mere om, hvad en PBX er på vores side Hvad er en PBX?
Er du interesseret i, hvilke mulige funktioner, som en virksomhed kan få på sit telefonsystem, kan du læse mere om Flexfones telefunktionalitet her.
Kort opsummeret
IP-telefoni har oplevet sin største hype-periode, men det betyder langt fra at teknologien er outdated. Specielt virksomheder nyder godt af muligheden for at udveksle tale over internettet, da det, at have IP-telefoni skaber både besparelser og muligheder for nye teknologiske tilføjelser.
Flexfone leverer IP-telefoni til erhverv, og vi står klar til at tage en snak med jeres virksomhed, om de muligheder I får ved at benytte IP-teknologien til jeres telefoni.
Forskellige virksomheder har forskellige behov
Få en uforpligtende snak med os, omkring jeres behov, og hvad Flexfone kan gøre for jer.